Har du styr på de sko, som bliver 2019-modellerne? Hvis ikke, så gå ikke i panik – her kommer årets råd til fodtøj.

Simple sneakers

Efter mange år med fuld fart på sneakers-designet, vil mange mænd falde tilbage til det helt rene og enkelte udtryk i grå, sorte eller hvide nuancer.

Tænk gerne på modeller som Adidas Originals eller Stan samt Nike Crew sko eller de retro-klassiske New Balance sko.

Der vil naturligvis være nogle mænd, der går meget op i sneakers-moden og følger tendenserne fra USA, men generelt tror vi på, der bliver trukket i flere klassiske sneakers end i de foregående år.

Colorblocking

Selvom der sker en normalisering i manges sneakers-valg, vil de mere lyse årstider stadig afspejle sig i valget af sko. Hertil er Colorblocking en tendens, der er forventet i modelandskabet! Med colorblocking bliver det skoene, der agerer blikfang for hele påklædningen. Særligt kontrastarbejde på de enkelte sneakers bliver in. Tænk i sort kontra orange, hvid kontra flerfarver etc.

Denne type sko er ideel til dig, der vil iføre dig mere afdæmpede farver, som basisfarver eller jordfarvede klæder.

Collaborations

Når en velkendt og etableret gigant som Nike eller Adidas indgår i et designsamarbejde med en kendt designer, breder euforien sig hos os, der elsker unikke sko!

Det er langt fra nyt, at man ser denne type samarbejde, men så længe resultaterne er så gennemført, som de i mange tilfælde er, kan man være ligeglad med, om konceptet er nyt eller gammelt.

De fede og overraskende modifikationer giver skoene deres helt egen kultstatus og gør dem elskede i brede kredse. Men hav antennerne ude, hvis du vil have fat i et sæt – collabs bliver ofte revet ned fra hylderne til trods for deres højere gennemsnitspris!

Den klassiske herresko

Det er ikke kun sneakers, vi mænd bevæger os rundt i. Den klassiske herresko er uundgåelig året rundt. I 2019 bliver den maskuline type med bred og kraftfuld sål in. Årsagen er, det er inspireret af militærstøvlen, hvilket giver et råt modspil til den mere polerede form for fodtøj.