Der findes mange virksomheder, der gerne vil forkæle deres ansatte med gode julegaver. Måske du selv er så heldig at arbejde i en virksomhed af den type?

I så fald er det meget muligt, du har prøvet at få en god firmajulegave, men risikoen er der også for, at det ikke har været den mest velvalgte gave, du har fået.

Og lad os bare indse det: Det er en utaknemmelig opgave at sidde som indkøber og skulle finde en julegave, der både fungerer til virksomhedens nyansatte mandlige sælger på 22 år og den kvindelige HR-chef på 46 år. Man kan naturligvis helgardere sig med en god gavekurv, men hvor sjov er den, når den bliver givet for 3. år i træk?

Løsningen? Lad de ansatte vælges selv.

Sådan kan de ansatte selv vælge gaver

Det behøver ikke være en kæmpe logistisk udfordring at organisere indkøb til hele arbejdsstyrken. Selvom der er mange personer, behøver det slet ikke ende ud i kaos og forvirring over de enkelte bestillinger. Faktisk kan man købe ét enkelt produkt og give de ansatte en masse forskellige muligheder!

Hvordan foregår det rent praktisk? Først skal man kontakte en gaveshop med speciale inden for firmajulegaver. Herpå skal man angive sit budget pr. medarbejder til gaveshoppen, som så vil åbne for det udvalg, som passer med beløbet.

Man skal dog ikke blive overrasket, hvis man får adgang til nogle varer, der koster mere i butikkerne, end hvad man har brugt pr. medarbejder. Det skyldes, at de her gaveshops ofte får gode indkøbsaftaler forhandlet i hus, hvilket kommer deres mange kunder til gode.

Den ansattes gaver bliver hermed en slags gavekort med en internetadresse til gaveshoppen, et brugernavn samt en unik adgangskode. Udstyret med disse informationer kan den ansatte nu logge på og vælge sin egen gave – på næsten helt samme måde som man kender det fra at handle i en traditionel webshop online. Det gør det muligt for den ansatte at vælge præcis den ting, der giver allermest glæde.

Lyder det smart? Så skynd dig at overtale chefen til samme løsning på din arbejdsplads!