Fremover bliver det måske ikke helt ualmindeligt at støde på robotter i byen. I hvert fald peger trends på, at vi skal vænne os til, at det ikke kun er personer af kød og blod, som færdes på gaderne i større byer.

Allerede i 2018 blev der foretaget en ændring i færdselsloven, hvilket har gjort det muligt, at små robotter nu kan køre på fortovet blandt de mennesker, som allerede færdes der.

Det skal naturligvis siges, at der er restriktioner på lovgivningen, så robotterne ikke suser afsted. Forsendelse vil foregå i et langsommere tempo, men generelt forventes det, at robotteknologien vil forandre bybilledet – og det vel at mærke i et rask tempo!

Robotter og specialmaskiner blomstrer frem

I den danske industri er man slet ikke ubekendte med robotter. Der har i mange år været udviklet specialmaskiner hos ingeniørhuse til erhvervslivet, så industrien har kunne holde sig på forkant med konkurrence fra andre lande.

Det er f.eks. ikke uvant, at både større og mindre virksomheder har investeret i konstruktion af robotter og specialmaskiner, der har været med til at effektivisere deres produktion eller skabe øget sikkerhed for de ansatte på en produktionslinje.

Det scenarie har været med til at skabe vækst i robotbranchen og skubbe på for udviklingen af nye – og også billigere – teknologier.

Kommer til en by nær dig?

Vi har alle robotter i vores hjem. Din opvaskemaskine er en slags robot, din støvsuger er muligvis en robot og måske der også befinder sig noget mere levende og konkret robot-lignende legetøj blandt børnene? Du har sikkert også hørt historierne om, at Amazon vil anvende flyvende droner til levering af pakker?

For bare en håndfuld år tilbage havde dette virket helt umuligt, men i dag er vi ikke så langt fra den virkelighed. Det siger noget om, at robotterne er ved at gøre deres indtog og nærmer sig bybilledet og det almindelige hverdagsliv i langt større grad.

Fremtidens robotter er allerede ved at blive udtænkt, da man søger muligheder for at anvende ny teknologi og ændre den praksis, vi gør ting på – i store såvel som små byer!

Men prøv at læg mærke til, hvor mange robotter eller automatiserede processer, der allerede er ved at være i din by. Du vil med garanti blive overrasket!