Det gør ingen forskel, om du er en mand eller kvinde. Når man går til frisøren, ønsker alle at gå derfra med følelsen af friskhed, lethed og et fantastisk nyt look.

Mange af os kan dog godt være lidt utrygge ved at bestille tid til en ny frisør, derfor vil vi gerne sende dig afsted med et par tips til, hvordan du genkender en god frisør.

Du kan enten bestille tid til en god frisør til både herrer og damer her eller læse guiden for gode råd.

Pris

Normalt vil prisen være en god indikator for, hvad du kan forvente. De fleste ved godt, hvad en god herre- eller dameklip koster, og er prisen betydeligt over det niveau, må det være fordi, salonen har en høj kvalitet.

De fleste af os ved også godt, vi ikke nødvendigvis får den bedste klipning, hvis prisen blot er 150 kroner, men omvendt vil den almindelig person heller ikke nødvendigvis betale i dyre domme for en frisør. Brug derfor blot prisen som en indikation, og sammenhold den med øvrige faktorer som beliggenhed og renommé.

Beliggenhed

Ligger salonen på en af byens dyre adresser? Og er der mange kunder? Så er det tegn på en sund salon, hvor kunderne er tilfredse. Typisk vil en salon på en mere prominent adresse også være dyrere, så husk at undersøge forskellige saloners renommé, hvis du ikke vil bruge flere penge, end du synes er fair.  

Renommé

Alle frisører har et renommé. Og nogle bedre end andre. Spørg derfor dine venner, studiekammerater eller familie, om de kender en god frisør, der matcher dit budget. Får du ingen brugbare anbefalinger, så husk at de fleste frisører har en profil på anmeldelsesportaler som f.eks. Trustpilot. Her kan du som regel danne dig et godt indtryk af salonen og dens kunders tilfredshed.

Trygheden tæller

Det er vigtigt, du føler dig tryg, når du bestiller en tid. Det gør du forhåbentlig, hvis du har gjort din research ordentlig.

Når du sætter dig i stolen, er det dog stadig vigtigt, du har en god fornemmelse. Det får du hurtigt, hvis frisøren – som han eller hun bør kunne – kan tale dig til ro ved at komme med god vejledning, gode idéer og nye forslag.

For at gøre din oplevelse bedre, er det dog også vigtigt, at du selv er tydelig i dine ønsker. Gør det klart, hvis du kun ønsker et par centimeter klippet af eller har andre idéer. Jo mere specifik du kan være, jo bedre. Af samme årsag kan du evt. finde inspiration i billeder, så du har noget at vise.